All About A
A for Arkitektur

All About A er et københavnsk arkitekt- og designerfællesskab med speciale i børn og arkitektur. Vi samarbejder med kulturinstitutioner, kommuner, skoler  og børnehaver i ind- og udland om at inddrage børn i designprocesser og implementere deres idéer i fremtidige arkitektur- og designprojekter. Ud over at fungere som bindeleddet mellem børn og arkitekter i brugerinddragelsesprocesser, tilbyder vi blandt andet også undervisningsprogrammer for børn, unge og lærere, hands-on workshops og master classes i forbindelse med udstillinger og event. Se mere under menupunktet ‘Det vi kan’.

All About A består af:

Julie Dufour
Arkitekt MAA og forfatter til bøgerne ‘Byg, tegn & lær med alverdens arkitekter’ og ‘Utzons Univers’. Julie har mange års erfaring i at holde oplæg om børn og arkitektur, udvikle undervisningsprogrammer og master classes i Danmark, Cape Town, Rusland, Polen, Tyskland, Korea og Åland.
juliedufour.dk

Malene Abildgaard
Arkitekt MAA og studerer pt. en Master i Børne- og Ungdomskultur og Æstetiske Læreprocesser.
Er forfatter til bøgerne ‘Byg, tegn & lær med alverdens arkitekter’ og ‘Utzons Univers’. Fra sine ansættelser i Dansk Arkitektur Center og Utzon Center har Malene mange års erfaring i at tilrettelægge undervisningsprogrammer og workshops i blandt andet Danmark, Korea, Tyskland, Finland og Polen.
maleneabildgaard.dk

Charlotte Carstensen
Designer og B.A. i Æstetiske Læreprocesser, Kultur og Kunsthåndværk.  Charlotte har mange års erfaring som udstillingsdesigner og som underviser I designprocesser for både børn og unge i Danmark, Åland og Rusland.

Gitte Mathiasen
Arkitekt og lærer. Gitte har mange års erfaring I at undervise børn og unge I arkitektur og design I Danmark, Åland og Rusland.

Foto Jens Hemmel